GN Netcom er verdens førende producent af professionelle headset-løsninger – og nu lanceres endnu et produkt, der for alvor viser lederskab i branchen. Jabra BIZ 2400 er et utrolig robust headset, der på viser, at kvalitet og ydelse har taget et stort spring fremad. Teknologierne til støjdæmpning på mikrofon er forbedret, så distraherende baggrundsstøj bliver lukket effektivt ude. De nye mikrofoner har desuden fået en guldbelægning på de indvendige kontakter, der er fem gange tykkere end på de modeller, der typisk sælges på markedet i dag.
Brugerens stemme trænger derfor helt klart igennem i den anden ende - uden generende baggrunds-sus. På højttalersiden garanterer de håndbyggede Neodymium højttalere, at lyden leveres i topklasse – uanset frekvens. Jabra BIZ 2400 serien kan levere lyd til alle teknologier, uanset om det gælder varianten til almindelig telefoni (300-3.400 Hz), bredbånds-telefoni (150-6.800 Hz) eller modellen med ægte hi-fi (op til 16.000 Hz). Derfor er det kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad headsettet skal bruges til. Selv udviklere af multimedier med en krævende lydside vil få deres ønsker opfyldt. De mange tilpasningsmuligheder samt valg mellem både mono og duo modeller, betyder sammen med den optimale støjdæmpning på mikrofonen, at man lettere kan sidde flere sammen i ét kontor og problemfrit stadig føre en telefonsamtale.
Konstruktionen forhindrer brud
Jabra BIZ 2400-serien er bygget til at kunne modstå sliddet fra intensivt brug. Det nye design omfatter – som markedets eneste - en patenteret mikrofonarm som er ekstrem solid og desuden kan drejes hele 360 grader rundt. Det er gjort muligt ved at erstatte den indbyggede wire med en guldbelagt skydemekanisme, så man kan dreje mikrofonarmen hele vejen rundt om sin akse - uden frygt for at knække den. Også en praktisk detalje, når man skal have en tår kaffe, uden at tage headsettet af.
For at give konstruktionen maksimal styrke er flere af headsettets vitale dele lavet i kirurgisk stål, der samtidig tilfører en stilfuldt kvalitetsfinish, som bemærkes på skrivebordet. Ledningen er forstærket med Kevlar, der beskytter den imod de skader, der ellers opstår, når man ved et uheld kommer til at trække hårdt i kablet, klemmer kablet i en dør eller lignende.
Det høje komfortniveau gør serien ideel til heldagsbrug, og USB-varianten opfylder – som det første USB headset på markedet – EU-reglerne om støj på arbejdspladsen. Brugeren beskyttes naturligvis også mod høje og skadelige lyde takket være indbygget ”Peakstop” teknologi, som findes i alle Jabra kontor headset.
Heldagsbrug intet problem
Jabra BIZ 2400-serien er designet til heldagsbrug og er derfor udstyret med superbløde ørepuder, der svarer til dem, som findes i bedste hovedtelefoner til hi-fi. Brugeren kan på mono modellerne desuden vælge mellem ørekrog, nakke- eller hovedbøjle. Det kan også vælges, om højttaleren skal sidde på højre eller venstre øre – ligesom man kan vælge mellem én (mono) eller to (duo) højttalere. Den nye T-bar på mono modellerne er særligt udviklet, så man undgår, at håret bliver filtret ind i den.
USB og Bluetooth i én model
Jabra BIZ 2400 seriens USB-variant er det første ledningsheadset med indbygget Bluetooth-forbindelse til mobiltelefoner. Derved kan man bruge sættet til samtidig at kontrollere alle ind- og udgående samtaler fra både fra sin PC (softphone) og mobil. Dette gøres ganske enkelt via et genialt lille kontrolpanel på selve ledningen. Betjeningen består af en besvar/afbryd-knap, et drejehjul til volumenkontrol samt to programmerbare knapper, hvis funktioner kan bestemmes og indstilles via pc’en. (f.eks. programmering af besvar/afslut på mobiltelefon)
Den medfølgende tøjclips kan bruges som navneskilt for at identificere brugeren og derved personalisere headsettet. På www.jabra.dk ligger en online-skabelon, så man enkelt og hurtigt kan printe navneskiltene ud.
Direktør i GN Netcom Danmark Søren Schønnemann siger:
“Jabra BIZ 2400 er realiseret takket være input fra brugerne over hele verden. Kombineret med vores store portefølje og omfattende teknologiske viden har vi nu skabt det bedste headset på markedet. Vi har i udviklingen denne gang brugt en helt ny metode, hvor vi har re-designet afgørende dele af funktionaliteten fra bunden. Det er der kommet et headset ud af, som giver en helt utrolig lydkvalitet og en virkelig høj komfort for brugeren. BIZ 2400 er derfor det oplagte valg for alle. Ikke kun i kontormiljøer eller på kontaktcentre, men faktisk også til udviklere af multimedier og andre, der ikke vil lade sig nøjes med det næstbedste.”
Varianter
Jabra BIZ 2400 fås i en lang række varianter med forskelligt tilbehør. En oversigt er vedlagt.
Vejl. pris
Fra kr 1.325, –
Pressekontakter
Vibeke Wollebekk
Nordic Marketing Manager
GN Netcom
vwollebekk@gn.com
Telefon: 45 75 81 36
Daniel Brøns
Broens Bureau
d@broens.com
Telefon: 39271333
Foto
Kontakt Daniel Brøns per e-mail d@broens.com eller telefon 39 27 13 33 hvis du ønsker højtopløselige fotos tilsendt per e-mail.
Testeksemplarer (til journalister)
Ønsker du at afprøve produkter fra Jabra? Kontakt Daniel Brøns per e-mail d@broens.com eller telefon 39 27 13 33.
Afmelding af nyheder
Ønsker du ikke at modtage denne type af nyheder, så send venligst en mail til d@broens.com
Om GN Netcom
GN Netcom er verdens førende inden for innovative headsetløsninger med brandet Jabra. Virksomheden har ca. 1.200 medarbejdere og salgskontorer på verdensplan. GN Netcom udvikler, producerer og markedsfører en bred vifte af trådløse headset til mobile brugere samt trådløse og ledningsbaserede headset til brugere i Contact Centre og på kontorer. GN Netcoms forretningsområder inkluderer også OEM (Original Equipment Manufacturing). GN Netcom er en del af GN Store Nord A/S. Besøg www.jabra.dk for yderligere information.
Få yderligere information på www.jabra.dk
GN Netcom A/S Lautrupbjerg 7 DK-2750 Ballerup
Phone +45 4575 0000 Co. Reg. No. 15069511 www.jabra.com