Noise Blackout™ Demo

Wideband lyd demo

Bedre lyd

Lyd og god kundeservice hører sammen. Du skal kunne høre, hvad andre siger til dig, og de skal kunne høre dig. Men hvis samtalen hele tiden bliver afbrudt af "Undskyld, hvad sagde du?", kan det hurtigt føre til frustration.

Innovative støjreduktionsteknologier
Uønsket baggrundsstøj, når du fører en samtale i et støjende miljø (f.eks. et Contact Center eller udendørs i blæsevejr), er altid et problem. Derfor har Jabra udviklet Noise Blackout. Ved hjælp af en avanceret algoritme for digital signalbehandling kommer den separate lyd i vores headset fra to forskellige indbyggede mikrofoner. Det gør det muligt at skelne mellem lyde, der kommer fra to forskellige retninger – din mund og alt andet – og dermed at udelukke de lyde, der ikke er relevante.

Enestående højttalerkvalitet
Traditionel fastnettelefoni er begrænset til 300-3.400 Hz. Men på grund af fremkomsten af softphone-programmer såsom Skype er frekvensområdet blevet væsentligt forøget. Det er grunden til, at Jabra tilbyder komplette bredbånds-headset, der går fra 150-6.800 Hz. Og hvis du gerne vil høre musik, mens du ikke har en samtale, kan vi også tilbyde ægte hi-fi-modtagere på udvalgte modeller med frekvensgang fra 80-15.000 Hz.

Forbedret kvalitet af indgående opkald
Selvom dit Jabra-headset måske nok er det bedste på markedet, er det ikke sikkert, at personen i den anden ende af røret er lige så heldig. Derfor har Jabra også IntelliTone på udvalgte modeller. Det hjælper med til at reducere uønsket støj på indgående opkald. Det sikrer en automatisk begrænsning af den belastende gennemsnitsstøj, som du kan blive udsat for i løbet af en arbejdsdag. Men det behøver du slet ikke tænke mere på – du kan bare nyde det lavere stressniveau efter en lang og produktiv arbejdsdag.