Kan jeg parre min Jabra Enterprise Bluetooth-enhed direkte med en computer eller en softphone?
Kan jeg parre min Jabra Enterprise Bluetooth-enhed direkte med en computer eller en softphone?
Din Jabra Enterprise Bluetooth-enhed er udviklet til at oprette forbindelse med en computer ved brug af den medfølgende Jabra Bluetooth-adapter. Nogle brugere har held med at parre en Jabra Enterprise Bluetooth-enhed direkte med en computer (ikke ved brug af Jabra Bluetooth-adapteren). Det er dog ikke sikkert, at alle Jabra-enhedens funktioner bliver tilgængelige. Du kan f.eks. muligvis kunne sende og modtage lyd, men knapperne på enheden fungerer muligvis ikke til opkaldskontrol med en softphone-klient, f.eks. Microsoft Teams, som de vil, når du bruger den medfølgende Jabra Bluetooth-adapter.
Bemærk, at hvis du parrer direkte med en computer, skal den understøtte følgende:
- Hands Free (HFP)-Bluetooth-profil eller Headset (HSP) Bluetooth-profil.
- Advanced Audio Distribution Profile (A2DP)-Bluetooth-profil.
Sørg desuden for, at alle enheder, herunder din Jabra Enterprise Bluetooth-enhed, er opdateret med den nyeste firmware/software. Du kan parre din Jabra Enterprise Bluetooth-enhed på samme måde, som du parrer med en mobil enhed. Nedenstående kan muligvis løse problemerne, hvis din enhed er sluttet direkte til en computer eller en softphone-klient:
- Kontrollér, at Bluetooth-forbindelsen er aktiv på computeren.
- Slet den forrige parring, og foretag ny parring.
- Nulstil din Jabra-enhed.
- Kontrollér, at du har installeret den nyeste version af Softphone-klienten.
- Kontrollér, at din Jabra-enhed er valgt som lydenhed på din computer og i softphone-klienten.
