
Garanti- og serviceoplysninger for erhvervsprodukter

To (2) eller tre (3) års begrænset garanti
GN Hearing ("GN") garanterer slutbrugeren, som køber dette produkt fra en distributør eller forhandler ("GN-partner"), at produktet er fri for fejl og mangler i materiale og forarbejdning i henhold til betingelserne anført nedenfor ("garanti) i en begrænset periode ("garantiperiode") som følger:
- Produkter med ledning/Engage DECT/Evolve/Evolve2/Speak/Speak2/
PanaCast: to (2) år fra købsdatoen - BIZ 2400/BIZ 2400 II/Engage 40/Engage 50/Engage 50 II/Engage LINK: tre (3) år fra købsdatoen
Garantien bortfalder øjeblikkeligt, hvis produktet er (a) ændret, repareret eller vedligeholdt af andre end GN eller en GN-partner, som er godkendt til at udføre garantiarbejde for GN, uanset om det er vellykket eller ej, eller er (b) blevet brugt sammen med tilbehør, som ikke er GN-mærket eller -certificeret, eller andet perifert udstyr.
I garantiperioden vil GN, ifølge GN's eget skøn, (a) reparere produktet med brug af nye eller istandsatte dele, (b) erstatte produktet med et nyt eller istandsat produkt eller (c) refundere købsprisen ("garantiservice"). Medmindre GN har meddelt andet, skal det defekte produkt været returneret til og modtaget på GN's lager, inden der sendes en ombytning. Garantien angiver omfanget og begrænsningen af GN's forpligtelser over for slutbrugeren bortset fra de modifikationer, der gælder ifølge gældende lovgivning.
Garantien på erstattede eller reparerede produkter er seks (6) måneder ELLER resten af garantiperioden, alt efter hvilken periode der er den længste.
Som en del af GN's indsats for at reducere miljøaffald kan produktet bestå af istandsat udstyr, der indeholder brugte komponenter, som for nogles vedkommende kan være blevet forarbejdet. De brugte komponenter lever op til GN's høje krav til kvalitet og overholder GN's specifikationer for ydelse og pålidelighed for produktet. Defekte dele eller produkter, der er erstattet af eller returneret til GN i garantiperioden, bliver GN's ejendom.
Hvordan får jeg garantiservice
For at få garantiservice skal du kontakte den GN-partner, som du har købt produktet hos.
Produktet skal returneres i den originale emballage, hvis det er muligt, eller en emballage, der giver den samme grad af beskyttelse. I garantiperioden skal slutbrugeren, medmindre det er forbudt ifølge gældende lov, afholde udgifterne til at sende produktet til GN eller et andet sted, som GN anviser. Hvis produktet er dækket af garantien, betaler GN udgifterne til returforsendelsen, når servicen er udført. For produkter, der ikke er dækket af garantien, bliver slutbrugeren opkrævet betaling for returforsendelsen. Skader, der opstår under forsendelse, er transportfirmaets ansvar, medmindre det er forbudt ifølge gældende lovgivning, og alle krav skal rettes direkte til det relevante transportfirma.
Følgende oplysninger skal indgives for at få garantiservice:
- Det defekte produkt
- Slutbrugerens navn, virksomhedsnavn (hvis relevant), adresse, e-mailadresse og telefonnummer
- En beskrivelse af problemet og
- Købsbevis, som tydeligt angiver navn og adresse på GN-partneren, købsdato, produkttype og modelnummer. Hvis der ikke findes et købsbevis, kan GN efter eget skøn beslutte at tilbyde garantiservice ved at bruge produktets serienummer. GN forbeholder sig dog til enhver tid ret til at anmode om købsbevis.
Forbrugskomponenter og tilbehør undtaget fra garantien
Forbrugskomponenter med begrænset levetid og tilbehør, som udsættes for normal slitage, er undtaget fra garantien, medmindre de har fejl eller er defekte ved købet af produktet. Dette omfatter bl.a.:
